Benbeskyttelse
Pas på hestens ben og forlæng dens holdbarhed!Beskyttelse af hestens ben kan være en stor betydning på et distanceridt. Naturligt har hesten nemlig ikke meget polstring på sine ben, da sener og knogler ligger lige under huden. Især fra forknæ og ned og fra haser og ned er knogler og sener udsat, da der ingen muskler er til at beskytte. Det betyder, at det kan gøre stor skade, hvis hesten ofte slår benene sammen, det kan nemlig resultere i seneskader eller skade på knoglerne. Det kan derfor være en god idé med benbeskyttelse, når du rider distance, så hestens ben kan holde så længe som muligt. Benbeskyttelse til distance kan både være gamacher, der beskytter mod slag, og klokker, der beskytter baller og sko, hvis hesten træder på sig selv. Gamacher til distance kan både bruges til at beskytte og støtte hestens ben. Nogle gamacher er forsynet med en forstærkning af eksempelvis plastik, der giver ekstra beskyttelse mod slag – forstærkningerne kaldes ofte strygeflader, da de giver mulighed for at benene kan stryge mod hinanden uden, der laves skader. Nogle ryttere foretrækker at bruge bandager i stedet for gamacher. Bandagerne kan også bruges som beskyttelse mod slag, de er dog ikke lige så effektive. |