Bid
Det korrekte bid til den islandske hest!At finde det korrekte bid er en vigtig faktor for hesten, og har dermed også betydning for præstationen – dette gælder uanset om du bruger din islænder til konkurrence eller som skovturshest. At blive reddet på og få et bid i munden er menneskets og ikke hestens opfindelse, det er derfor vores fornemste opgave at ride med det bid, der generer hesten mindst muligt, så den også synes det er fedt at gå til ridning. Selvom det ikke er hestens behov at have et bid i munden, er det et vigtigt og effektivt værktøj i hestetræningen. Det stiller dog også store krav til, at vi vælger det rigtige bid, som passer hesten, og at vi bruger det korrekt. Populært sagt, er biddet aldrig stærkere end den hånd, der holder tøjlen. Det kan være svært at finde rundt i, hvilket bid hesten vil trives med at gå med, for der er mange ting, der spiller ind. Blandt andet hestens uddannelsesniveau betyder meget for, hvilket bid, man skal ride med. Uddannelsesniveauet afgør nemlig typisk, hvor blødt eller hårdt biddet skal være. Derudover kan uddannelsesniveauet også spille ind på graden af tungefrihed. |