Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

0DKK
I alt0,00 DKKekskl. moms
Vis indkøbskurv
Produkter
Kunderservice 6174 0059
info@ridingequipment.dk
Showroom i Randers
Stort forhandlernetværk

Dressurgjorde

Kom gjordkrampe i forkøbet med den rigtige gjord

9
   

En dressurgjord skal både være solid, komfortabel og elegant. Den skal effektivt holde sadlen på plads, blive liggende stabilt i gjordlejet og så bør der være god bevægelsesfrihed for hesten. Der findes efterhånden mange dressurgjorde på markedet i mange farver, materialer og udformninger. En god gjord holder ikke bare sadlen på plads. En god dressurgjord skal ikke give hesten sår i gjordlejet; der skal være god frihed til albuerne; sadlen skal ligge stabilt; og så skal der være trykfordelene effekt, så der ikke opstår ømme stresspunkter i gjordlejet.  

Hvilken type gjord din dressurhest har brug for er individuelt. Nogle heste er meget sensitive i gjordlejet og får nemt gjordkrampe. Gjordkrampe er en ting, som man kan afhjælpes – både gennem valg af den korrekte gjord med god trykfordelende effekt og ved at spænde gjorden lidt ad gangen. En dressurgjord fra Matrix kan være et godt valg. Matrix designet både underlag og gjorde med trykfordeling og stødabsorbering.  

Gjordkrampe er, når musklerne i gjordlejet går i krampe. Det er en meget smertefuld tilstand for hesten, og mentalt kan det sætte sig dybt, så hesten fremover vil være betænkelig ved at få spændt gjord. Ved at spænde gjorden gradvist hver gang man lægger sadel på og efterspænde, når man varmer op, kan man undgå at hesten får gjordkrampe. En kvalitetsgjord med god trykfordeling er en stor fordel for alle heste, men især for den sensitive hest, der døjer med gjordkrampe.  

En dressurgjord er ofte kort, da dressursadler typisk har lange gjordstropper; hvorimod en springgjord typisk er lang, da springsadlen har korte gjordstropper.  

Det er vigtigt at gjorden passer hesten, en forkert gjord kan gøre lige så meget skade som en forkert sadel kan. Hvis gjorden ikke passer, kan du risikere at sadlen glider frem, så den kommer til at ligge for tæt på skulderen, så der ikke er plads til skulderbladets bevægelser. Skulderbladet bevæger sig 4-5 cm, når hesten bevæger forbenet, der skal altså være god plads til denne bevægelse. Når du har spændt gjorden, skal spændet være over albuen, så albuen ikke rammer spændet, da det er ubehageligt for hesten.  

Følg os på Instagram