DistanceDistance ridning er en sport for alle ekvipager – alle hesteracer kan gå distance, så længe hesten er i god form. Distanceridning kan sammenlignes med marathon for mennesker, hvor fysisk form og udholdenhed testes på en længere distance. Disciplinen distance er opdelt i niveauer efter længde og hastighed. På de længere distancer er hastigheden fri, mens man på de kortere distancer kan blive diskvalificeret for at ride for hurtigt. Man kan starte distance uanset alder, men børn under 14 år må kun starte klasser op til et vist niveau. At ride distance stiller store krav til hestens fysiske form, da den – afhængigt af klassen – skal tilbagelægge mellem 40 km og 160 km. Derfor skal hesten også tjekkes af en dyrlæge inden konkurrencens start; og på de længere distancer er der også dyrlæge tjek undervejs. Dyrlægen undersøger både hjerte, lunger, mave, hove, ben, ryg og bevægelse, og hesten skal være uden anmærkningen for at få lov at starte eller fortsætte på ruten. Alle hesteracer kan bruges til distance, men det er typisk araberhesten og araberblandinger, der klarer sig bedst på topniveau. 2 |