IslænderDen islandske hest kom til Danmark som ridehest i 1960’erne. Den vandt hurtigt indpas herhjemme med sin robuste krop og sit venlige og rolige sind. For mange ”pony-mødre” blev det en måde at komme tilbage i sadlen på efter mange år væk fra hestene. I dag er islænderen en hest for alle. Racen har udviklet sig og delt sig i typer, så der både er en hest for den ambitiøse konkurrencerytter og rytteren, som helst rider skovtur. Islænderen er kendt som en lille hest med stort gåpåmod, udholdenhed og charme – og størrelsen er perfekt både til mor og datter. Det gør ingen forskel, om islænderen skal bruge til konkurrence eller som turhest – den skal have udstyr af høj kvalitet, så den kan yde sit bedste. En stor udfordring kan blandt andet være at finde det korrekte bid til sin islandske hest. Hvis du finder en forhandler af Myler bid, kan du også få hjælp til bidtilpasning. Myler biddet er populært i mange discipliner, da det giver hesten tungefrihed, så den har mulighed for blandt andet at synke sit spyt. Tungefrihed øger bevægelsesfriheden ned gennem kroppen, da en fikseret tunge hæmmer musklerne i hele underlinjen. 1 |