Mountain Trail & TREC Mountain Trail laver sikre og modige ekvipager i alt terræn - én øvelse ad gangen! Mountain Trail sporten er stadig en forholdsvis ny sport i Danmark, hvor den første Horse Park – Djurs Horse Park - åbnede i Nørager på Djursland i 2019. Mountain Trail kan bedst beskrives som body building for heste. Det er en disciplin, der i høj grad bidrager til hesten biomekanik gennem balance- og proprioceptorisk træning. Samtidig handler det om at skabe et solidt samarbejde mellem hest og rytter. Mountain Trail sporten stammer fra USA og blev samlet i en forening (IMTCA) i 2009. Sporten tager udgangspunkt i, at man kan ride sine hest i udfordrende og bjergrigt terræn, og Mountain Trail banerne er derfor bygget til at afspejle de udfordringer, man møder på en tur i bjergene med alt hvad det indebærer af præcision og manøvredygtighed. Du kan læse mere om Mountain Trail sporten i Danmark hos Horse Park Denmark (www.horsepark.dk), hvor du også kan finde Parker, kalender og guide til hvordan du kommer i gang med Mountain Trail. |