I springningen er der klasser til ekvipager på alle niveauer. De forskellige klasser varierer i både teknisk sværhedsgrad og i højde på springene, så alle kan få en succes, når de vil ud at starte springstævne for første gang. I ridebanespringning handler det om at få færrest fejl – man får fejl, hvis man river en bom ned, hvis hesten stopper foran springet eller hvis man rider forkert på banen. Derudover gælder det i tidsspringningen om at komme hurtigst rundt på banen. Man kan også stille op i stilspringning, hvor ekvipagen bedømmes på opstilling, balance, rytme effektivitet og helhed rundt på banen.  

Både ridebane- og terrænspringning er unægtelig en risikabel sport med højt tempo og skarpe sving. Der er derfor krav til sikkerhedsudstyr, når man skal springe. I DRF-regi er det påkrævet at bære ridehjelm til stævner både i spring og dressur, og det er påkrævet for ryttere under 18 år også at bære sikkerhedsvest til stævne samt påkrævet for alle ryttere at bære hjelm og sikkerhedsvest i terrænet i disciplinen military. 

I disciplinen military skal ekvipagen stille op i både dressur, spring og terrænspringning. Military stævner afholdes typisk over flere dage, så hesten ikke skal gå tre discipliner på en dag. Terrænspringning er en disciplin for de sejeste heste og ryttere – det kræver mod og is i maven at ride i høj fart mod de faste forhindringer på en terrænbane. For at gå military skal hesten være i rigtig god form, når den skal galoppere op og ned ad bakker; spring i gennem vand og klare en terrænbane på tid.