Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

0DKK
I alt0,00 DKKekskl. moms
Vis indkøbskurv
Produkter
Kunderservice 6174 0059
info@ridingequipment.dk
Showroom i Randers
Stort forhandlernetværk

Maibrit Laustsen - Military

Maibrit Laustsen - Military
Militaryrytter Maibritt Laustesen

Maibrit præsenterer sig selv:
Dåbsattesten siger 1980, og igennem de forløbne år er det blevet til mange gode erfaringer. Er gift med Kim og vi har en datter Juliane. Vi bor på en landejendom omkring Farsø og har selvfølelig hestene hjemme.

Interessen for heste startede allerede som 3 årig, hvor jeg begyndte at spare op til min egen pony ved at rasle med sparebøssen, når mine forældre havde gæster. Som 7 årig lykkedes det at få egen pony, og det er da blevet til en del ponyer og heste siden da. Jeg har altid uddannet mine egne ponyer og heste - jeg elsker at arbejde med og forme mine heste, fuld tillid imellem hest og rytter betyder alt for mig.

Jeg brænder for military sporten! Det er i årenes løb blevet til medaljer ved DM og hold DM; guld ved hold DM samt guld individuelt og for hold til NM i 2010. I 2020 deltog jeg i UVM for 6 års heste på Lillifee AJK - min nye stjerne hest. Jeg er så heldig at have et samarbejde med Kollberger Sportshorses AJK. I 2021 bliver der ikke opnået de store sportslige drømme, da der til november kommer en lillebror eller -søster til Juliane, men jeg vender stærkt tilbage til næste år, hvor målet vil være DM og NM på Lillifee. Vi har en 3 års Grim St. Clair x Chambertin, som helt sikkert også bliver en interessant hest til fremtiden. Derudover har jeg sagt ja tak til en mere fra Kollberger Sportshorses en efter Contendro fra 2020. Så jeg er godt rustet til fremtiden!

Det er umuligt at nå sine drømme og mål uden god støtte. Jeg er jo så heldig at have et samarbejde med Riding Equitment - de har næsten alt det man skal bruge. Jeg er blandt andet utrolig glad for alle Absorbine produkterne. Som rytter har jeg oplevet nogle grimme styrt, så jeg springer aldrig uden mine Helite airbag vest. Jeg er stor fan af deres Zip In modeller, så jeg kan skifte rundt mellem en vest, jakke eller stævne jakke - og altid være sikker! Derudover er jeg nødt til at nævne Matrix T3 Pads, som jeg aldrig rider uden - Matrix underlag er trykfordelende og stødabsorberende, og det gør en stor forskel på min egen ryg at ride med det underlag!

Find Maibritts yndlingsprodukter her: 
Følg os på Instagram